VEDTÆGTER
FOR
BORUP FORSAMLINGSHUS OG BORGERFORENING
Navn, hjemsted og formål:
§ 1
Foreningens navn er
Borup Forsamlingshus og Borgerforening.
Foreningen har hjemsted i Borup, 8900 Randers.
§ 2
Foreningens formål er at virke som møde- og samlingssted for egnens befolkning, herunder foreningsaktiviteter og private sammenkomster. Samt at varetage byens interesser over for offentlige myndigheder.
Medlemskab, hæftelser udelukkelse:
§ 3
Som medlem kan optages enkeltpersoner med bopæl på eller med tilknytning til egnen.
§ 4
Medlemmerne har ingen andel i foreningens formue.
For foreningens forpligtelser hæfter alene dens aktiver, idet hverken bestyrelse eller medlemmer hæfter personligt.
§ 5
Medlemskab kan ikke overdrages.
§ 6
Bestyrelsen kan udelukke et medlem når den finder grund dertil. Udelukkelsen af et medlem skal godkendes på en generalforsamling, ved almindelig stemme flertal.
§ 7
Den til foreningens drift nødvendige kapital, søges tilvejebragt ved offentlige eller private tilskud, indsamlinger og arrangementer, kontingenter, belåning samt udlejning af foreningens lokaler.
§ 8
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
§ 9
Regnskabet revideres at 2 revisorer, der vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen
§ 10
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 - 7 medlemmer, der vælges på en generalforsamling for 2 år ad gangen. Formanden vælges på generalforsamlingen for 1 år ad gangen ud af bestyrel-sens midte.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, sekretær og kasserer. Kassereren kan vælges udenfor bestyrelsen.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er mødt. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Ved stiftelsen vælges 5 - 7 bestyrelsesmedlemmer. Heraf vælges 3 bestyrelsesmedlemmer, der er på valg på første ordinere generalforsamling i ulige år (2001) og resten af bestyrelsesmedlemmerne er på valg på anden ordinere generalforsamling i lige år (2002)
§ 11
Bestyrelsesmøde afholdes, når formanden eller mindst 3 bestyrelsesmedlemmer mener det påkrævet, dog mindst 1 gang i kvartalet. Der føres protokol over møderne.
Generalforsamlingen:
§ 12
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
Ordinær generalforsamling afholdes 1 gang årligt inden udgangen af februar måned.
Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen sker ved opslag i forsamlingshuset,
samt omdelt til medlemmer.
Ethvert medlemskab har 1 stemme.
Valgbar er enhver, der er medlem.
Låneoptagelse og pantsætning skal vedtages på generalforsamling ved almindelig stemmeflertal.
§ 13
Dagsorden for generalforsamlingen:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmetællere.
3. Bestyrelsens beretning om foreningens virke.
4. Kassererens fremlæggelse at årsregnskabet til godkendelse.
5. Fastsættelse af næste års kontingent.
6. Indkomne forslag (skal være indgivet skriftligt til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen.)
7. Valg af bestyrelse.
8. Valg af formand.
9. Valg af revisorer
10. Valg af revisorsuppleanter.
11. Eventuelt – herunder kan intet vedtages
§ 14
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller mindst 25% af medlemmerne ønsker det. Den ekstraordinære generalforsamling indvarsles som ordinære general-forsamlinger.
Vedtægtsændringer:
§ 15
Vedtægtsændringer kan vedtages, når mindst 2/3 af de mødte stemmer derfor. Forslag til ændringer af vedtægter skal være indgivet skriftligt til formanden senest 2 måneder før generalforsamlingen.
Tegningsregler:
§ 16
Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening.
Salg af fast ejendom, opløsning af foreningen:
§ 17
Salg af fast ejendom eller opløsning af foreningen skal vedtages på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, med mindst 2 ugers og højest 4 ugers mellemrum.
Ved eventuel opløsning overgår foreningens formue til almennyttige velgørende formål i foreningens hjemstedssogn.
Vedtægterne er godkendt på generalforsamlingen den 23. februar 2005.
Michael Bang Jensen (dirigent)
Bestyrelse:
Jan Cortnum (formand) Marian Havtorn Karl Nørgaard
Vivi Skaaning Jørgen Jensen Lene T. Nielsen
Lene Sørensen